Farma

Grønland
01.05.2020 kl 10:54 4299

Vis det fulde website
MedWatch
Chef på Hillerød-fabrik om Gates-kontrakt: "Det er jo det ultimative"
Lars Petersen, driftschef på Fujifilm Diosynth Biotechnologies' fabrik i Hillerød, er mere end almindeligt tilfreds med selskabets nye kontrakt med Gates Foundation om produktion af covid-19-midler.


Lars Petersen er driftschef på Fujifilm Diosynth Biotechnologies' fabrik i Hillerød. | Foto: Fujifilm Diosynth Biotechnologies / PR
AF KEVIN GRØNNEMANN
Offentliggjort: 30.04.20 kl. 16:46
Det vækker glæde på Fujifilm Diosynth Biotechnologies' fabrik i Hillerød, at fabrikken er blevet en central del af Bill & Melinda Gates Foundations indsats for at bekæmpe coronavirussen og coronavirussygdommen covid-19.

"Det er jo det ultimative for os, der arbejder i den her industri, at kunne være med til at producere en medicin, der kan hjælpe på tværs af hele verden, i lyset af alvorligheden af det, der sker lige nu," siger Lars Petersen, der er driftschef på fabrikken, til MedWatch.

"Du skulle bare se nogle af de emails, jeg får fra medarbejderne – det er helt fantastisk. Jeg behøver ikke engang spinne det på nogen måde, folk er fantastisk engagerede," siger han.

Skal producere antistoffer
Under aftalen med velgørenhedsfonden Covid-19 Therapeutics Accelerator, som er stiftet af Bill & Melinda Gates Foundation, Wellcome Trust og Mastercard Impact Fund, er der nu reserveret kapacitet på fabrikken i Hillerød til at masseproducere et lægemiddel mod covid-19, som fonden senere vil udvælge.

"Der er behov for en meget anseelig mængde medicin, men vi kender ikke den medicin, vi kommer til at producere, for de har i situationens hastighed og vigtighed selvfølgelig besluttet sig for, at kapaciteten skal sikres på forhånd," siger Lars Petersen.

Lars Petersen ved dog, at der bliver tale om et antistof mod covid-19, og at der er en række større medicinalselskaber, der arbejder med netop den type medicin, som kan blive inddraget i aftalen

"Der er en hel række firmaer, der kigger på det, og jeg tror, uden at vide det med sikkerhed, at Gates Foundation har snakket med stort set dem alle sammen. Vi ved ikke konkret, hvem der bliver valgt," siger Lars Petersen.

Roche afprøver eksempelvis lige nu sit antistof Roactemra som symptombehandling mod covid-19 i fase 3. Det samme gør Sanofi med sit antistof Kevzara. Også antistoffer fra Astrazeneca, Sobi, Eli Lilly og Alexion bliver afprøvet mod covid-19.

Rammer noget rigtigt
Lars Petersen forventer, at aftalen med velgørenhedsfonden vil øge chancerne for, at Fujifilm Diosynth Biotechnologies rent faktisk kommer til at producere et lægemiddel, der vil gøre en forskel i kampen mod coronavirussen.

"Vi får også henvendelse fra firmaer direkte, men vi har valgt at sige, at der nok er størst sandsynlighed for at ramme noget rigtigt her (i aftalen med fonden, red.). Det har jo også betydning for vores engagement, for vi ved, at vi snakker med stort set hele industrien igennem fonden," siger Lars Petersen.

Han fortæller desuden, at aftalen ikke får nogen betydning for fabrikkens nuværende produktion.

"Vi har ikke noget problem med at tilføje den her kapacitet, og det har ingen betydning for vores eksisterende kunder," siger han.

Lars Petersen ønsker ikke at oplyse nærmere om økonomien i aftalen med velgørenhedsfonden, ligesom han heller ikke ønsker at oplyse, hvor meget produktionskapacitet, fonden har reserveret.

Fabrikken i Hillerød tilhørte biotekselskabet Biogen indtil marts sidste år, hvor den blev solgt for 5,9 mia. kr. til Fujifilm Diosynth Biotechnologies. Fabrikken beskæftiger cirka 800 medarbejdere.

Fujifilm Diosynth Biotechnologies, også kendt som blot FDB, producerer lægemidler på kontrakt og er en del af det japanske Fujifilm-konglomerat, der måske bedst er kendt for sine kameraer.

Fujifilms medicinfabrik i Hillerød skal lave covid-19-midler for Gates Foundation

Mere fra MedWatch
Foto: Tuala Hjarnø / Genmab / PR
Analytiker: Darzalex-anbefaling lander tidligere end ventet
EMA's hovedkvarter i Amsterdam. | Foto: Rob Acket/EMA
CHMP siger god for otte lægemidler og ni nye indikationer
Novo Nordisks insulin aspart er kendt som Novorapid i Europa og Novolog i USA.
CHMP anbefaler Sanofis efterligning af Novo Nordisks bedst sælgende insulin
Lars Rebien Sørensen, formand i Novo Nordisk Fonden.
Novo Nordisk Fonden klar med 382 mio. kr. til diabetescenter på Grønland
En forsker inspicerer et hætteglas med remdesivir hos Gilead Sciences i La Verne, Californien.
EMA starter godkendelsesproces med Gileads remdesivir mod covid-19
Job
Sponsor Oversight Lead - Genmab
Sponsor Oversight Lead - Genmab
Senior Global Market Access Manager - ALK-Abelló
Senior Global Market Access Manager - ALK-Abelló
Specialist til QC, vikariat - Orifarm
Specialist til QC, vikariat - Orifarm
QA GCP Director - Zealand Pharma
QA GCP Director - Zealand Pharma
Regulatory Associate - Zealand Pharma
Regulatory Associate - Zealand Pharma
Se flere jobs

Kolofon
REDAKTØR
Mikkel Aabenhus Hemmingsen
mah@medwatch.dk
Tlf.: +45 3330 8387
ANSV. CHEFREDAKTØR
Anders Heering
UDGIVER
JP/Politikens Hus A/S
ANNONCEAFDELING
annoncering@infowatch.dk
Tlf.: +45 7077 7441
JOBANNONCERING
job@infowatch.dk
Tlf.: +45 7077 7441
ABONNEMENT
Prøv MedWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

medwatch@infowatch.dk
Tlf.: +45 7077 7441
ADRESSE
MedWatch
St. Regnegade 12, 2. sal
1110 København K
Tlf.: +45 3330 8370
RETNINGSLINJER
Persondatapolitik
Copyright © MedWatch - Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret
Redigert 21.01.2021 kl 00:20

Rapportér innlegg

Vennligst skriv inn kommentar på hva du mener er upassende og trykk send. Dersom kommentar ikke er nødvendig, vennligst trykk send direkte.
E-postadressen brukes kun for å få kontakt med deg i forbindelse med advarselen.
E-postadressen brukes kun for å få kontakt med deg i forbindelse med advarselen.