Olje

aborum
18.12.2018 kl 18:41 2840

Det fundamentale i selskabet peger på et stort potentiale jfr. værdierne på LLA-47; men der kræves mere end potentiale for at realisere værdierne.

Aktuelt håber aktionærerne, at detaljerne for borekampagne 2.0 falder på plads mellem ANH, SLS og IOX (selskabet styrkes) samtidig med at selskabet dagligt taber omsætning grundet den problematiske situation omkring Vikingo (selskabet svækkes) og en svag oliepris. Der er antydninger af et problematisk samarbejdsklima mellem SLS og IOX på baggrund af årsager, jeg skal undlade at komme nærmere ind på, men som for eget vedkommende styrker mistilliden til ledelsen i IOX.

I betragtning af at IOX har opereret i Columnbia i svært mange år, finder jeg det problematisk, at selskabet ikke (professionelt) tager kontrol over variabler som krav fra lokalsamfundet eller andre faktorer, der altid formår at dukke op med negativ økonomisk konsekvens til følge. Det gør det stort set umuligt for en aktionær at vurdere den risiko, man påtager sig.

Der mangler fortsat 2 brønde i det aktuelle boreprogram; med andre ord, selskabet har brugt 18 måneder på at levere én brønd, der efterfølgende er blevet smadret fuldstændigt af kortsigtede behov for at kapitalisere på en høj oliepris. Det amtitiøse antal af brønde, der indgår i boreprogram v2.0 synes mere at være en svag hensigtserklæring uden hold i virkeligheden. Statistisk set kan selskabet realisere 1 eller 2 brønde inden for 12 måneder, naturligvis forudsat at klimaet mellem IOX og SLS bedres.

Jeg ser aktien i en fortsat negativ trend og lukkekurs under 3,00 signalerer manglende opbakning fra markedet før selskabet melder positive detaljer omkring borekampagne 2.0. Glem alt om væsentligt bidrag fra et potentielt bull marked i olie; selskabet producerer slet ikke olie i mængder, der formår at holde hånden under de langsigtede økonomiske forpligtelser og eneste udvej er enten flere brønde eller massiv udvanding. Jeg skal afholde mig fra spekulationer om at selskabet synes at være strategisk placeret rent kursmæssigt, hvor en nødvendig udvanding flytter værdierne i selskabet (LLA-47) ud af aktionærernes hænder.

Jeg skal for en god ordens skyld nævne, at jeg ikke længere er aktionær pr. 12. december og solgte de sidste 50k omkring 3,40; afventer indgang når selskabet leverer på ovenstående. Jeg ønsker alle en god jul med positiv melding om opstart af borekampagne 2.0.
Redigert 18.12.2018 kl 18:42

Rapportér innlegg

Vennligst skriv inn kommentar på hva du mener er upassende og trykk send. Dersom kommentar ikke er nødvendig, vennligst trykk send direkte.
E-postadressen brukes kun for å få kontakt med deg i forbindelse med advarselen.
E-postadressen brukes kun for å få kontakt med deg i forbindelse med advarselen.