Tanker omkring svenske Inhalation Sciences?

Slettet bruker
ISAB 10.01.2018 kl 20:12 1660

Phillip Gunst, Junior Portefølje manager af den kendte danske podcast "Millionærklubben" med over 14.000 lyttere skrev i dag om Inhalation Sciences (Noteret på den svenske børs) - Utrolig spændende case, hvad er jeres tanker?

"Inhalation Sciences er en case jeg længe har set mig varm på. Det er et selskab som har været i min portefølje i efterhånden flere måneder, og jeg købte den kort efter børsnoteringen i oktober måned sidste år til omkring kurs 8.5. Selskabet blev som nævnt børsnoteret sidste år, og har efter en fin opgang i de tidlige måneder på 'IPO Hypen' fået nogle 'tæsk'. Tasken kom dels som et led i den generelle pessimisme i markedet som de mindre svenske selskaber var påvirket af op mod jul, men også grundet det store cryptocurrencies boom. Korrektionen, som sendte ISABs market value helt ned under 65 msek i bunden skyldtes dog ikke selskabets evne til, at præstere trods dets unge alder som selskab. 2017 var et ganske fint år for Inhalation Sciences (ISAB) og 2018 kommer til, at blive endnu bedre såfremt de levererer ud fra ledelsens udtalelser og forecasts, noget som dog skal håndteres med en vis form for kildekririk.

Inhalation Sciences udvikler og sælger innovativ og patenteret, laboratorie udstyr hovedsagligt for inhalerings research (Astma, KOL, etc.)

Der er ikke tale om et revolutionerende ”break-through” produkt, men man er én af de eneste aktører inden for sit helt, noget selskabets direktør bekræftede på en Q&A hos Småbolagsjakten i december. Som altid med vækstselskaber i dets spæde opstart er der risici involveret, men med et stort marked i Kina man jagter og netop har fået patenteret og en generel interesse fra Big Pharma selskaber, som Astra Zeneca, så kan ISAB blive spændende at følge i 2018 også.

En lav valuation og et stort fremtidigt potentiale, baseret på markedsstørrelse og antal konkurrenter, gør casen interessant.

Selskabet har i dag en børsværdi på lige knap 100 MSEK, hvilket kan sættes i direkte relation til dets forventninger for 2018 og derefter.

I Q1 2018, forventes man at sælge 2 Precise systemer, så man når sine milepæl på 10 solgte systemer. Samtidig forventes man i løbet af 2020 bliver cash-flow positiv på sine finansielle operationer, hvilket finansieringen fra børsnoteringen og det løbende cash flow skal kunne bære. Man har for nuværende 15 mio på bogen og 4 mio i kortfristet gæld. Yderligere finansiering er altså ikke på dagsorden og er senest i december blevet bekræftet i en Q&A af selskabets direktør, Fredrik Sjövall.

Jævnført samtaler med selskabets salgsdirektør, Per Nilsson, forventes man, optimistisk set at nå en nettoomsætning på 75 msek i løbet af 2018. Dog er min klare holdning at optimistiske salgsforecast er ret utroværdige, og jeg skønner derfor en omsætning på 35-50 msek for regnskabsåret 2018, hvilket dog stadig er pænt og en kraftig vækstrate.

Et andet interessant parameter, der taler for selskabets fortsat fremtidige succes er ledelsens aktie beholdning. Ledelsen sidder på lige knap 40% af alle aktierne i selskabet, hvorfor de både har ’hænderne på kogepladerne’ og gerne skulle agere efter aktionærernes bedste interesse. En ganske fin motivationsfaktor, der med al sandsynlighed sørger for en gennemgående incitamentstruktur.

Selskabet sidder på patenter i både USA, Kina (som nævnt) og Europa, med en flot kundeportefølje trods selskabets alder:

- Chiesi (et af Italiens ledende medicinalvirksomheder)
- Karolinska Institutet (et af verdens mest anerkendte universiteter inden for medicin)
- Kings College (ligesom ovennævnte også en af verdens mest anerkendte universiteter inden for medicin)
- Fraunhofer Item (en af verdens ledende institutter inden for miljøforskning)
- Dow chemicals (en af verdens største kemi koncerner)

ISAB sidder på et luktrativt og umætte marked. Deres nuværende kunder kan siges, at være delt op i 3 kategorier:

- Medinicalvirksomheder (antal - 1600)
- Miljøindustri (antal - 20.000)
- Akademisk forskning (antal - 700)

Potential efterspørgsel og marked i alene USA og Europa: 7 milliarder SEK

Jeg tør ikke rigtig sætte et kursmål på ISAB, da det meget afhænger af 2018s forløb. Kursen har toppet i 13 og bundet i 7.5, og har her efter nytår genvundet momentum, efter kapital igen strømmer fra cryptocurrencies tilbage til small Cap markederne. Jeg vil dog mene, med tanke på markedspotentialet, ISABs position og 'jokeren' Ziccum, som mange ikke indregner og potentielt skal børsnoteres i 2018, til samme valuation som ISAB blev børsnoteret til (cirka 50 msek), at der er god mulighed for upside

Disclaimer: Jeg ejer selv aktier i ISAB og har gjort det siden oktober 2017 efter børsnotering (GAK 8.56 efter supplering). Ovenstående analyse skal udelukkende anvendes som inspiration til egen analysering af casen. Min position i selskabet er i privat regi og har intet med min medvirken i Millionærklubben på Radio 24/7 at gøre. Al handel med aktier, og i særdeleshed small cap, er risikobetonet og kan lede til tab af hele eller dele af kapitalen."
Redigert 20.01.2021 kl 11:27 Du må logge inn for å svare