”Barbarians at the Gate” er en titlen på en bok og den innholder en rystende fortelling om den kendte børsskandale, hvor kapitalfonden KKR købte RJR Nabisco. Bogen handler om RJR Nabisco som var et amerikansk konglomerat, der blandt andet solgte tobak og fødevarer. I ”Barbarians at the Gate” kortlægger to journalister, hvordan en drabelig budkrig udviklede sig til en historie om ufattelig finansiel grådighed. Bogen er skrevet av to graverjournalister Bryan Burrogugh og Jon Helyar og udgivet første gang helt tilbake i 1989 og opnåede førstepladsen på New York Times Bestsellerliste. Men det er en klassiker indenfor litteratur om M&A og der er mange pointer i bogen som er lige så relevante idag som dengang.

En anden klassisker som ikke har fået lige så meget opmærksomhed men som absolut burde have fået det er bogen «Cold Steel». Den er skrevet av Tim Bouquet & Byron Ousey. Den handler om den gang stål-magnaten Lakshmi Mittal gik på opkøbsjagt efter det Luxembourg-baseret «Arcelor» og hvordan der udviklet sig en høj-dramatisk kamp mellem Mittal familien og Arcelor’s CEO Guy Dolle. Bogen er især interessant fordi den er skrevet av to personer som har haft adgang til dem på insider og faktisk var den ene direkte involveret i transaktionsprocessen. Bogen er også interessnat fordi den er en fortælling om den tålmodighed som skal til når man laver konsolidering i en bestemt industri. I dette tilfælde i den golbale stål industri.

Hvorfor nu alt den bog snak under Norwegian’s ticker?

Jo – vi skal ikke mere end et lille år tilbake i tid så var Norwegian i høj grad et tema for diskussion om opkjøb og hvor de fleste nok vil være enig om at det var visioner omkring konsolidering som drev processen.

Siden dengang er både bestyrelseformand og CEO skiftet ud. Men jeg tror det er værd at bemærke sig at makkerparet «2 X Bjørn» fortsat udgøre den suveræn størrste aktionær-position i selskabet. De har derfor stor betydning for hvilken overordnet strategisk dagsorden som bliver sat og det vil ultimativt være dem som nikker «Ja» eller et «Nej» til et overtagelsestilbud, hvis sådan et dukker op.

Behovet for konsolidering i Europæiske luftfart eksistere fortsat i højest grad. I det sidste år er en række selskaber gået fallit og enkelt andre er købt op. Men det har overvejende været små aktører og dette rykke ikke meget på fordelingen av markedsandele i europæiske luftfart.

Derfor syntes jeg det er værd at se et år tilbage i tid. Lad meg starte med at pege på følgende citat fra Bjørn Kjos fra 7. feb 2019:

«Norwegian er fortsatt til salgs»

https://www.aftenposten.no/okonomi/i/ddKzg1/bjoern-kjos-norwegian-er-fortsatt-til-salgs

Dette er mindre end et år siden og det er sagt på et tidspunkt da selskapet var enormt presset. Men Kjos gør selv på det tidspunkt det klart at han fortsat er parat til at selge.

En uke før denne udtalese blev det også klart at det IKKE kun var IAG som havde vist interesse for Norwegian. Der havde været flere aktører i kulissen.

https://www.dn.no/bors/norwegian/bjorn-kjos/iag/norwegian-har-fatt-henvendelser-fra-en-rekke-andre-aktorer/2-1-529969

Bjørn Kise haroplyst i en anden artikel at der var 5 andre aktører en IAG som vil inn i Norwegian efter IAG åbningsbud.

https://e24.no/naeringsliv/i/m6my9E/bjoern-kise-fem-aktoerer-ville-inn-i-norwegian-etter-iag-budet

Nu er det så jeg spørger om hvorfor skulle denne interesse være forsvundet som dug for solen?

Og hvorfor skulle det ikke netop være sådan en opkjøbsproces som lige nu udspiller sig i kulissen hos Norwegian?

Norwegian har helt klart et avvik fra vanlig praksis når selskabet i sit General Forsamlingsprotokol oplyser at man vil lave reperasjonsemission på bestemt datoer og så lader man intet høre fra sig. Det er ovenikøpet sådan at når man tager kontakt bliver mange mødt med «venlig radiotavshed».

Finansavisen har i de senest dage kunne oplyse at Norwegian Air HAR forberedt prospekt til denne emisjion. Det er hverken billigt eller enkelt. Det har i tilleg fået Finanstilsynets godkejnnelse. Så styre og ledelsen må have overvejet at gøre dette men noget har stoppet dem.

Boeing avtalen er nok tæt på en underskrift men mange har spekuleret i at denne kunne holde emisjonen op. Men jeg kan ikke se at selskapet skulle være forhindret i at oplyse om dette i en børsmelding, hvor de samtidig udsetter beslutningen om en emisjion. Jeg tvivler på at Boeing ville insistere hårdt på krav om tavshetspligt her.

Men hvad jeg vil fremheve er følgende citat fra Bjørn Kise som han kom med for et år siden i sammenhæng med det bud som Norwegian styre vil acceptere tilbage i dec 2018:

«– Ved et slikt bud har du fullstendig taushetsplikt. Dersom vi sa noe som helst ville budet falle bort, sier Kise, og fortsetter:

– Dersom du henter kapital i et børsnotert selskap må all informasjon ut og alle aksjonærene skal likestilles. Dermed hadde vi håndjern på oss i flere uker. Vi kunne ikke gjennomføre en emisjon.»

https://e24.no/naeringsliv/i/ddKqoj/styreleder-avsloerer-oppkjoepsdrama-kjos-og-kise-sa-ja-til-aa-selge-norwegian

Jeg har lavet en lang position i Norwegian i sommer og har bygget yderligere op hen over høsten. Jeg har ikke været så eksponeret imod et selskap i lang tid. Men jeg har en klar overbevisning om at en eller måske flere aktører står i kulissen for at ville lave et opkjøb av Norwegian med henblik på konsolidering.

Mit eget bud er at det er Indigo Partner som via Wizz Air Holding PLC ser på et opkjøbsbud på Norwegian men der kan måske være flere aktører i spil. Det er i hvert tilfælde interessant at løsningen i Argentina var med et andet Indigo Partner selskab (Jetsmart) så de har i hvert tilfælde været i en dialog på høsten.

Men jeg har ikke andet en indicerer og det er spekulatsion fra min siden. Men jeg syntes ikke at spekulation kommer helt ud af den blå luft, hvis man ser hvad der er sket og hvad hovedejer har sagt over det seneste 1-2 år.